You may rest – HELLO!EARTH
En nedkølende action i et overophedet system

You May Rest er en invitation til at deltage i en fælles handling. En pause, der sætter fokus på vigtigheden af hvile og adresserer de kriser, vi står overfor: Udmattelsen af vores planet, vores sociale systemer, økonomi, vores kroppe og vores sind.
Hvad ville der ske, hvis det at hvile sammen blev værdsat som en del af vores kultur, og hvis vi kunne hvile, når og hvor vi havde brug for det?
Som en venlig parasit – eller et fremmed rumskib – vil pop-up installationen You May Rest lande på udvalgte steder rundt om i landet som del af Performing Landscapes.
Kom og vær med til at vise, at hvile er en vigtig faktor i vores samfund. Kom, og skab en kultur. Hvil dig sammen med andre. Hvil dig for at sænke forbrug og produktion, for at hele dine organer, for at skabe rum til at lytte. Hvil dig mellem det, der er, og alt det, der vil opstå.
Tag det i You may rest
Fredag d. 12. september kl. 13.30-17.30 (installation/drop-in – ingen billetbestilling)
Lørdag d. 12. september kl. 10.30-14.30 (installation/drop-in – ingen billetbestilling)
OM HELLO!EARTH
HELLO!EARTH er Jacob Langaa-Sennek, scenograf og visuel kunstner, og Vera Maeder, koreograf og performancekunstner, i samarbejde med forskellige kunstnere.
Hos hello!earth er publikum i centrum som medskabere af de kunstneriske værker. Publikum oplever, sanser og agerer i forestillinger, der udforsker vores bevidsthed og myten om virkeligheden. Gennem flere år har hello!earth arbejdet med at udvikle nænsomt iscenesatte forløb, der medfører en skærpet opmærksomhed og bevidsthed i en søgen efter nye åndelige og sansende fællesskaber.
CREDITS
Koncept: Vera Maeder, Jacob Langaa-Sennek
Tekst og collaborating artists: Daniel Norback, Vera Maeder
Scenografi: Jacob Langaa-Sennek
Produktion: Sofie Mønster
Internship: Wiktoria Czeskajska, Francesca Mueller
Fotos: Morten Lundrup
Støttet af Statens Kunstfond