Gå til hovedindhold

Bird Opera - Madeleine Kate McGowan & Lucie Cure

Hvad er værdien af en fugls sang?

Indhold

    Et korværk, der konstant ændrer sig, alt efter hvilket landskab det fremføres i, og hvem det performes af. I denne udgave fremføres lokale truede fuglearters sange og kald af mezzo-sopran Lucie Cure og scenekunstner Madeleine Kate McGowan.

    To performere bevæger sig i landskabet og fortolker lokale truede fuglesange og fuglekald. Bird Opera fungerer både som en fejring af fuglemusikalsk kompleksitet og en stærk påmindelse om, hvad vi står til at miste. Værket arkiverer gennem kunsten, mens det rejser rundt i landskaberne og indsamler håndskrevne partiturer af de regionale rødlistede fugle.

    Bird Opera kan opleves

    Fredag d. 12. september kl. 13.30-14 – book billet her
    Lørdag d. 13. september kl. 10.30-11 – book billet her
    Lørdag d. 13. september kl. 13.-13.30 – book billet her

    OM KUNSTNERNE

    MADELEINE KATE McGOWAN er en dansk/irsk kunstner, filmskaber og historiefortæller, hvis arbejde navigerer i temaer om økologi, sorg, relation og transformation. Gennem fordybende performances, lydinstallationer, sang, stedspecifikke ritualer og video udforsker hun skæringspunktet mellem menneskelige og ikke-menneskelige fortællinger. Hendes korstykke SOLASTALGIA inviterede som del af Metropolis 2024 til sorgbearbejdelse gennem kollektiv sang og landskabsvandring. McGowans praksis inviterer publikum ind i spekulative verdener. Rum, hvor fortid, nutid og mulig fremtid flettes sammen, og hvor kunst bliver et sted for forbindelse, refleksion og fornyelse.

    LUCIE CURE er fransk/britisk operasanger (mezzo-sopran) uddannet fra The Royal College of Music i London. Cure udfolder derudover en praksis som komponist, performer og vokal coach. Gennem forskellige sangteknikker, kropsbevægelser og dramaudforskning fordyber Cure sig i karakterernes psykologi både fra klassiske operaer og nutidig musik, performances såvel som filmroller. Denne forpligtelse til at forstå og legemliggøre essensen af forskellige karakterer er et afgørende aspekt af hendes kunstnerskab. Uanset om det er at puste liv i en ny rolle eller gense en, hun har portrætteret før, er Cure’s præstationer drevet af en innovativ tilgang og en vis åbenhed til at skabe meningsfulde kunstneriske øjeblikke, der kan give genlyd hos hendes publikum.

    PRAKTISK
    Varighed: 30 min
    Deltagere: 25
    Alder: 12+

    CREDITS
    Instrueret og skabt af Madeleine Kate McGowan
    Performet og devised af Lucie Cure & Madeleine Kate McGowan
    Foto: Marine Gastineau