I Mols Bjerge findes der flere spændende rideruter som kan føre dig igennem det kuperede landskab.

På rideruten kan du være heldig at komme tæt på de vilde dyr. Dyrene er normalt ikke så bange for mennesker når de sidder på heste, fordi de kun opfatter hesten. Flere strækninger går igennem bevoksninger, hvor man kan være heldig at se rådyr. Der findes parkeringspladser med særlige faciliteter til ryttere samt steder, hvor du kan holde pause og binde hesten.