Tidspunkt

Lørdag, 15 juni, 2024 - 18:00 til 23:00

Pris

Entré: 200-875 kr

Målgruppe

Alle

Når sangerinden Katrine Schmidt træder frem på scenen, indtager hun rummet med sin ydmyge person og indfølende, smukke vokal. Hurtigt sidder følelserne uden på tøjet, for Katrine Schmidt er ikke bange for at være ærlig og sårbar i sine tekster

Med sit sublime band i ryggen løftes det hele til de højere luftlag, hvor lethed og melankoli går hånd i hånd og griber koncertgæsterne.

En koncert med Katrine Schmidt er rørende, smuk, ekstremt musikalsk og medrivende. Hun bevæger sig i roots-genrerne med stærke elementer af folk, americana, country og jazz og hun fremfører sine originale sange med stor stemme.

Siden 2012 har Katrine Schmidt været en aktiv del af den danske folk- og roots scene medvirkende i flere konstellationer som sanger og sangskriver. I marts 2021 udgav hun sit debutalbum - 'Laying My Burdens Down'.

Alle sangene på albummet er meget personlige og ærlige, og indeholder emner så som længsel, håb, afhængighed, misbrug og kærlighed - om at være menneske på godt og ondt.

Katrine Schmidt får mange flotte ord med på vejen for sin musik og sine koncerter.

"Et talent udover det sædvanlige", "Fantastisk stemme", "Katrine er autentisk, jordnær og nærværende", "En unik oplevelse", "Hvor er I dygtige. En engel der synger!"

Ingeline

Ingeline står stærkt som både sanger, guitarist og sangskriver, og har gennem de seneste 3 år rejst alene rundt med en guitar på ryggen, til landets forskellige scener. Fra følsom singer/songwriter til selvsikker og velspillet folk/pop, De både danske og engelske sange tager, som så mange gange før, udgangspunkt i livets op- og nedture, dog med en følelse af lys for enden. Ingeline omfavner sit publikum, og inviterer dem med ind i sine sange. Ingeline formår med ynde og indlevelse at understøtte sangene, så man kan mærke dem helt ind i hjertet.

Stemningsfuld udendørskoncert med lækker picnic

Vi åbner dørene kl.16.00 og kl.17.00 går lokale Ingeline på scenen, Katrine Schmidt går på scenen kl.19.00, der er lagt op til noget, der kun kan blive et brag af en lækker dobbelt sommerkoncert!

Vi sørger naturligvis for, at der også er kolde øl, vin og vand samt lidt lækkert fra grillen undervejs.

Du har også mulighed for at købe en "Koncertpakke" for to personer bestående af: 1 Picnickurv for to personer pakket med:

Hårdt ristet laks m ærtetatar

Spidskålssalat m bresola

Melonsalat m. sprød serano

Røget vesterhavsost m. appelsin confit & soyaristede mandler

Rabarber pannacotta m. bagt hvid chokolade

Soltørret tomatpesto m. surdejsbrød & en flaske rød, hvid el. rosévin

For booking af værelser, tag fat i os på Toppen af Ebeltoft :-)