Vi mødes igen til kaffemøde for alle, som er interesseret i at bo i kollektive boformer i Syddjurs Kommune. Kaffemødet sker søndag den 25. maj på Balevej 50 udenfor Ommestrup ved Mørke
Her ligger kollektivet Vesterskovgård på en landejendom med syv beboere.
PROGRAM
10:00: Velkommen og intro til Kollektivet Vesterskovgård v. beboerne.
10:45: Kollektivforeningen fra Aarhus fortæller om deres arbejde og støttemuligheder.
11:00: Tid til en bid brød, en kop kaffe/te og fælles snak faciliteret af landdistriktsudviklere fra Syddjurs Kommune.
11:45: En kort opsamling og tak for i dag.
Arrangementet er gratis. Vi byder på kaffe/te og en bolle.
Tilmelding sker på: nvsj@syddjurs.dk
Adressen er: Balevej 50, 8544 Mørke
KAFFEMØDER 2025
Intentionen med vores kaffemøder er at bruge to timer sammen på at dykke ned i kollektive boformer i Syddjurs Kommune - og altså fremvise konkrete muligheder for nye bofællesskaber og kollektiver. Vores håb er, at du går fra møderne og har mødt mennesker, som har erfaringer med kollektive boformer, fået inspiration og mulighed for at møde dine potentielt nye bofæller eller fået energi og hjælp til at starte et nyt bofællesskab/kollektiv selv.
Alle er velkomne!
BAG OM PROJEKTET:
Vi vil skabe bedre omstændigheder for både etablerede og nye kollektive boformer i Syddjurs Kommune. Gennem en række møder henover året skal vi mødes og udforske behov, inspirere og hjælpe hinanden.
Læs mere om indsatsen her:
https://www.syddjurs.dk/.../landdistrikter/bofaellesskaber
Coverfoto: Kasper Palsnov