Skumringstur på Molslaboratoriet
I takt med at mørket falder på, vænner vores øjne og ører sig til at være særligt skarpe. Vi skal lytte efter nogle af nattens fugle, kigge efter flagermus og lokke nogle af de nataktive insekter tæt på, mens en forhåbentlig smuk nattehimmel agerer bagtapet. Sommernatten på Mols er magisk og intens, og man skal huske at opleve den, inden året og årene forsvinder mellem hænderne på os. Er vi heldige, er der lysende natskyer at se, og planeter og stjernehobe kan iagttages i den store teleskopkikkert. Vi afslutter ved lyslokningsvæggen med et glas bobler og lidt snacks.
Fundet her: sted/molslaboratoriet/skumringstur-pa-molslaboratoriet-0