Æbler kan tilberedes på et utal af måder - vær med, når vi inviterer til æblemad på bålet i Farvergårdens have. Det er for hele familien!
Efterårsferie er lig med Ebelfestival i Ebeltoft - og derfor finder vi æblerne frem og laver alle mulige retter med dem!
Der er spicy æblechutney til de modige, æbleflæsk til de mere traditionelle smagsløg, æbler med kanel og sukker til den søde tand - og æblepandekager til alle!
Lækkerierne bliver lavet over åbent bål i Farvergårdens have, og alle er velkomne.
Æbler er en vigtig del af dansk madhistorie, ligesom æblet har en særlig betydning i Ebeltofts historie.
Byen har naturligvis også sin egen æblesort - og hvordan den har forbindelse til Farvergåden, kan I også høre mere om denne dag.