Kom og oplev den enestående natur i Mols Bjerge og deltag i en spændende og svampejagt i et område med måske lidt andre arter end dem, vi normalt finder
Undergrunden i Mols Bjerge er meget sandet, og derfor finder vi lidt andre arter end på de mere lerede jorder i fx Kalø-skovene.
Vi satser på at finde et bredt udvalg af svampe, herunder lækre spiselige som Karl Johan og kæmpeparasolhatte samt fascinerende arter som champignon, blækhatte og skællet støvbold.
På turen i Mols Bjerge vil vi også mest gå efter de spiselige svampe. Vores erfarne svampeekspert vil dele ud af sin viden om bestemmelse af svampe og sikkerheden omkring det samt fortælle om svampenes store betydning for skoven og biodiversiteten. Alt sammen formidlet i både voksen- og børnehøjde.
Bemærk at forekomsten af svampe altid er usikker, og derfor er der heller INGEN garanti for, at vi finder spiselige svampe. Da vi desuden går sammen i en relativ stor gruppe, skal man nok kun forvente at finde svampe til smagsprøver - så vent med at købe fløde i rå mængder
LIDT PRAKTISK INFORMATION
GUIDE: Naturvejleder og svampekyndig Marianne Graversen
MEDBRING: Kurv og en lille kniv (evt. blot en urtekniv fra køkkenskuffen)
BEMÆRK: Turen er for familier med børn fra 6 år og opefter og egner sig ikke til dårligt gående
MØDESTED: Oplyses i velkomstmail som sendes torsdagen inden arrangementet
OBS:
Billetsalget slutter onsdagen før arrangementet kl. 12.00!
Der kan IKKE købes billet ved mødestedet!
Svampeturen er den tredje af fire svampeture fra Karpenhøj Naturcenter. De andre afvikles den 27/9, 4/10 og 25/10