Oplev havets skjulte verden ved Jernhatten. Tag med på snorkeltur langs kysten ved Jernhatten i Nationalpark Mols Bjerge - et af de smukkeste steder at snorkle i området
Her venter et rigt undervandsliv med tangskove, småfisk og farverige alger.
Vi svømmer ud fra stranden og videre ud til den store kampesten Blak, som rejser sig op af vandet ved lavvande. Undervejs kan du være heldig at spotte fiskeyngel som ørred, torsk eller hornfisk i det klare vand.
Praktisk information
Du kan låne dragt, snorkel, maske og svømmefødder på stedet. Man behøver ikke at have erfaring med at snorkle for at være med. Det eneste, det kræver, er, at man kan svømme. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at vælge et andet dykkermål. I givet fald får du besked pr. mail og sms. Aflysning kan også ske, hvis der er for få tilmeldte til turen.
En oplagt sommeraktivitet for nysgerrige vandhunde og naturelskere i alle aldre