Tidspunkt

Lørdag, 12 juli, 2025 - 18:00

Pris

Entré: 395 - 1285 kr, ex. gebyr

Målgruppe

Alle

Tags

Verdensballetten glæder sig til atter at gæste det smukke Møllerup Gods på Mols.
I årene 2012 - 2019 dannede godsets klassiske gule mure og den velholdte ridebane en eventyrlig ramme for Verdensballetten, og for mange gæster var begivenheden en skøn sommertradition.
Nu danser Verdensballetten igen på Djursland, og vi takker familien Gamborg for invitationen.

FORESTILLINGEN
I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.

Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.

Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.

I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.

Hvis du har brug for hjælp eller oplever tekniske problemer i forbindelse med dit billetkøb, bedes du venligst kontakte Billetten på: +45 70 20 20 96