Tidspunkt

Tirsdag, 9 november, 2021 - 19:00

Sted

Pris

Entré: 45 kr

Målgruppe

Alle

Tags

Den lokale forfatter, løber og amatørfotograf, Anders Johansen, har altid kameraet med, når han er på en af sine mange løbeture i omegnen. Det er der kommet mange flotte naturbilleder ud af

Nu er nogle af billederne og historierne om løbeturene og den djurslandske natur også blevet til en bog: At mig dagen fryder. Landskab med løber/Løber med landskab.

Ved foredraget vil tilhørerne blive taget med på Anders Johansens løbeture og se den natur og omegn vi kender så godt gennem hans kameralinse.

Bemærk: unummererede pladser.

Om Anders Johansen
Forfatter og oversætter Anders Johansen (1953) er opvokset i Århus, men bor i dag i Hornslet. Han er uddannet på Nordisk Institut på Aarhus Universitet og har arbejdet som underviser og journalist. Allerede som barn udviste han stor glæde for at skrive.

Forfatterproduktionen strækker sig over flere genrer, og nogle er skrevet for børn og unge, mens andre er tiltænkt et voksent publikum. Debuten "Århus ret og vrang" fra 1984 belyser små og store begivenheder i Aarhus i perioden fra 1930 til 1970 med et dokumentarisk islæt.

Anders Johansen slog for alvor igennem i 1985 med novellesamlingen "Hadestenen og andre historier fra Bøllevangen", og i 1989 udkom hans første roman for børn, "Sortekrogen". Forfatteren har udgivet mange værker inden for børnelitteratur, og hovedpersonerne er ofte børn og unge, der står med én fod i barndommen og den anden i voksenlivet. Identitetsdannelse er centralt tema, samt håndtering af forelskelse, sorg og jalousi.

Desuden arbejder Anders Johansen som oversætter.

"At mig dagen fryder: Landskab med løber - løber i landskab" fra 2021 er en sanselig og poetisk løbebog, hvor det smukke i bevægelsen og naturen er i centrum. Den handler om at løbe i al slags vejr og i alle årets måneder og river læseren med på kig i den smukke, lokale Djurslands-natur